Gå til indhold

Hoved menu:

Forst & Jagthuset

Klubarrangementer > Tidligere arrangementer

Indkøb til favorable priser

Vi havde aftalt med Forst og Jagthuset at holde klubaftenen den 12. november i butikken på Ulrikkenborg Plads, Lyngby. Bjarne Hedelund havde for denne aften lovet 20 pct. rabat til klubbens medlemmer. Klubben sørgede for kaffe og kage.
Da jeg kom, var der allerede en del medlemmer som havde travlt med at gennemgå butikkens fiskegrej og beklædning. Der var medlemmer både i stueetagen og i kælderen. Vi blev i alt ca. 14 medlemmer og alle fandt noget de manglede og købte med den flotte klub rabat. Der røg stænger og hjul over disken og flere fik ny line på deres gamle hjul og suppleret grejkassen med pirke, blink, svirvler, hægter og meget mere.
Aftenen var en succes og vi har aftalt med Forst og Jagthuset, at vi holder en tilsvarende klubaften på et passende tidspunkt i 2015. Tak til Bjarne Hedelund for en god indkøbstur.
Vi minder vore medlemmer om at de i Forst og Jagthuset altid kan få mindst 10 pct. rabat ved fremvisning af deres Neptun medlemskort.

Michael Bo Munck

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu