Aftenttur med Fyrholm
Aftentur med Fyrholm
På baggrund af den barske aftentur sidste år var det en fornøjelse at have det gode sommervejr tilbage på vor traditionelle sommer aftentur fra Kalkbrænderihavnen. I år var vi 18 mand som den 22. juni stod til søs med Lars Pryds på det gode skib Fyrholm.
Vejret var som sagt fint; varmt med ringe vind og moderat strøm. Som i tidligere år, med sidste år som en undtagelse, foregik fiskeriet ca. 15 minutters sejlads fra havnen på 10 til 12 meter vand. Fiskeriet var i top med en fangst på 145 torsk – i snit 8 torsk pr. mand, og alle fik fisk. Henning ”Blik” var ikke til at styre, og modtog gerne fiske fra sidemanden, så han endte op med 20 stk.! Han rensede efter sigende fisk til kl. 2 om natten. Største torsk på 3,4 kg. tilfaldt Jan.
hl