Gå til indhold

Ørredtur til Odden 2012

Fangst rapporter > Fangst rapporter 2012


Klubtur til Odden 12. – 15. april 2012


I år var vi 8 mand som deltog i den traditionelle forårstur til Odden for at prøve lykken efter årets første havørreder. Der blev arbejdet ihærdigt for at få de sølvblanke i nettet men det lykkedes desværre ikke. Efter en lang periode med meget koldt vejr havde vi ganske vist været lidt bekymrede over vandtemperaturen men man håber jo altid at det nok går alligevel. Der er dog næppe tvivl om at den lave vandtemperatur var hovedårsagen til at vi ikke lykkedes i år. Fiskene har utvivlsomt befundet sig bedre dybt nede i Isefjorden, hvor vandet var mere tiltalende.
Vejret var i øvrigt helt ok uden generende vind.
Det nærmeste vi kom til at få frisk fisk til middag var Henning, som havde en pæn fisk helt tæt på, men som ikke ville lege med mere og så Palle, som måtte sætte en undermåler fri igen .
Men ”ingen fisk” er ikke ensbetydende med en dårlig tur. Vi havde nogle super hyggelige dage, som det vil kunne ses af billederne på nettet. Maden var som sædvanlig ”på toppen” med Kylling i Karry om torsdagen, Forloren Skildpadde om fredagen og Hakkebøf med bløde løg om lørdagen. Frokosterne bestod også af alt hvad hjertet begærer.

hl




Tilbage til indhold