Øresund 2013
Klubtur på Sundet 2. februar 2013
Efter en køretur til Helsingør på meget glatte veje kunne vi ikke finde skibet Findus, der skulle have ligget ved bro nr. 16, og det viste sig at den i stedet lå ved brændstofstanderne på midtermolen. Hmm … meget uheldigt Lars! Vi fandt dog alle skibet, så vi kunne sejle nogenlunde præcist ved 7 tiden.
Vejret var tåleligt med 8 - 10 sek/m vind fra nord-nordøst og under en mil sydgående strøm.
Lars sejlede meget målrettet over til ”Trapperne” hvor det viste sig, at der havde været en ”Gilleleje-¬Fisker”, som var så venlig at sætte garn over et meget stort område, hvor vi skulle fiske. Det kom til at koste os en del pirke i løbet af dagen, da fiskeriet hovedsalig foregik lige op ad garnene. Ved de første par ”stop” Lars lavede fik vi hevet et par fisk op, og hurtigt blev vi omringet af et kobbel af småbåde.
Fiskene var meget ”sky” og lettede meget hurtigt fra bunden, selvom de ”buler” vi stoppede på var meget store, fik vi som regel kun nogle få fisk med op ved hvert stop – nogle gange slet ingen.
Vanskeligt fiskeri, men som sædvanligt gav Larses ihærdighed bonus.
Resultatet for Neptuns 7 deltagere blev 13 torsk med de største på 6,8 kg og 8 kg. til henholdsvis Leif og undertegnede.
Med til historien hører, at mens andre mistede en del grej så fik Leif halet 2 pirke og 3 ophængere op af dybet
hvk