Henrik Mortensens fisketur
Fangst rapporter > Fangst rapporter 2017
Tur til Nordnorge
Jeg har været på en dejlig tur til Havøysund i nord Norge. Det er et meget fiskerigt farvand, næsten helt oppe ved Nordkap. Turens mål var at fange en helleflynder, og det mål blev opnået.
Jeg kom med som 4. mand i en båd, på et hold som også var deroppe sidste år. Fiskeriet foregår fra mindre åbne aluminiumsbåde på ca. 7 meter som er monteret med en 150 hk motor.
Der er en guide der sejler med den første dag, men derefter sejler vi selv rundt.
Fiskeriet starter med at vi skal fange agnfisk. Det er små sej som er i et antal som sild hos os.
Fiskeriet foregår med et stort blylod samt ca. 2 mtr. line til en cirkelkrog, hvorpå der sættes en sej.
Derefter finder vi et passende sted til at fiske med agnfisk næsten på bunden.
Mens vi venter på det store hug, fisker vi med spindestang med jig. Det giver også fint med fisk.
Vi fiskede i 6 dage, og det blev i alt til 34 stk. flyndere til 4 mand. Den største var på 151 cm. og vejede ca. 48 kg. Den blev genudsat.
Det er Hans Hagerup som har campen. Som junior var Hans medlem af Neptun. Det er også ham der sejlede Bornito på Øresund.
Med venlig hilsen
Henrik Mortensen