Bornholm 2015
Bornholm i januar måned
I mange år har en lille gruppe af ”Neptuner” været på ørredjagt på Bornholm midt i Januar måned.
Den traditionsrige tur til Bornholm startede i år med en streng køretur til Ystad. Det regnede kraftigt så trafikken gik ikke så stærkt som den plejer. Vi nåede med nød og næppe færgen. Der kom kun én bil efter os, så lukkede klappen og vi sejlede. Sejlturen var også hård, idet det blæste meget og der var flere der blev søsyge. Personalet måtte rundt med poser
Vi ankom til vores hus som var gjort klart og varmet op i forvejen af husets ejer. Fredag morgen tog vi ud til nordkysten. Vejret var blevet meget bedre - det var tørvejr og blæsten havde lagt sig noget, men det blæste dog for meget til at vi kunne fiske på vest- og sydsiden. Vi var 6 mand plus vore to lokale ”hjælpere”, Jesper og Tommy, og vi delte os i 3 hold. For mit hold blev det til et par kontakter men ikke nogen fisk på land. Jeg tabte en fin blank ørred på ca. 2 kg, ved netkanten.
Lørdag forsøgte vi os der hvor vi havde haft kontakt dagen før. Leif startede med at lande en fin ørred på 46 cm. Senere på formiddagen fik jeg samme sted en magen til Leifs. Tommy fik 2 undermålere, og vi havde flere på som slog sig af igen. Vi holdt frokost og fortsatte samme sted fordi vi troede på at fiskene var der endnu. Og så var det Palles tur til at få en fin fisk på. Den stod dog af da den skulle landes. Det blev ikke rigtig til mere så vi tog hjem for at hygge os.
Vel ankommet til huset, kommer Ulf hjem med en meget fin fisk. Ny PR i blankfisk på Bornholm. Han havde fanget den i Salnebugten ved Gudhjem. Den målte 72 cm. og vejede 3,8 kg.
Om søndagen havde vi kun formiddagen til fiskeri men det blev ikke til flere fisk. Vi tog hjem og spiste frokost og gjorde huset rent. Så ned til Rønne og vente på færgen. Hjemtur. Tak for dejligt selskab.
Henrik Mortensen