Lagan 2015

Ingen roser til Statkraft

Det norsk ejede Statkraft overtog for nogen tid siden driften af kraftværkerne på Lagan fra det svenske Vattenfall. Det er der mange Lagan-fiskere som ikke er begejstrede for. De synes ikke at Statkraft viser nogen form for hensyn til de mange lystfiskere som fisker efter laks på strækningen nedenfor Laholm. Mange mener at Vattenfall var flinkere til at åbne for sluserne og få den strøm på vandet som får laksen til at søge op i elven. Om det har bund i virkeligheden eller det skyldes vejrforholdene med mindre vand i systemet skal jeg lade være usagt, men i år har vandføringen i hvert fald været ualmindelig lav, hvilket har givet svære betingelser for lystfiskerne.

Vores årlige klubtur til Lagan var i år udvidet til en hel uge fordi det ikke som tidligere var muligt at booke det hus vi har lejet de sidste 4 år, for kun fire dage. Det holdt dog ikke folk tilbage og turen var som tidligere ”fully booked”.

Vore bange anelser holdt stik; turen blev præget af at vandudledningen fra kraftværket under hele turen var begrænset til nogle få timer om dagen med udledninger for det meste omkring 60 til 70 cbm/sek, som kun er halvdelen af det vi gerne ser for at der kommer bevægelse i laksene og nye fisk søger op fra havet. Og i weekenderne var der stort set lukket fuldstændig ned for vandet. Selvfølgelig er der laks, men de er stillestående og det resulterer i mange fejlkrogninger.

For at fange laks under de omstændigheder kræves der ihærdighed og held. Alle viste stor ihærdighed, men kun én havde det fornødne held til at lande korrekt krogede fisk. Det var undertegnede som med blink, kun en times tid efter at være ankommet, landede en vildlaks på 2,2 kg. ved Grönningen. Og om tirsdagen lykkedes det mig på rørflue ved Reningsverket at lande endnu en laks – denne gang på 4,2 kg.

For at runde fiskeriet af, bør det nævnes at Roark, Henrik M og undertegnede fredagen før hjemrejsen forsøgte os med lidt fiskeri i opdæmningen ved huset, som vi havde lejet. Jeg tog en sandart på 50 cm. og Henrik M en gedde af samme størrelse.

For de fleste var fiskeriet naturligvis en skuffelse men for alle var samværet og de hyggelige aftener lyspunkterne på turen. Og så er der jo lige de fortræffelige madkunstnere, som var med på turen. Middagene bestod af Kylling i Karry (Frank), Gryderet (Bent), Paprikasuppe (Bent-Ole), Forloren Skildpadde (Henning), Kylling i Karry (Henrik M), Mørbrad i Estragon (Bent-Ole) og Flæskesteg med ”det hele” (Michael). Og så var der Irish Coffee til dessert!!

hl