Gå til indhold

Hoved menu:

Julefrokost anno 2015

Klubarrangementer > Tidligere arrangementer

Julefrokost


Traditionen tro var der indkaldt til klubbens julefrokost den sidste fredag i november. I år var vi 17 medlemmer som mødte op i klublokalet med hver vort bidrag udi det kulinariske eller noget "på flaske" samt et meget beskedent beløb (igen i år kun 50 kr.) til dækning af fællesudgifter.
Som sædvanligt blev det til et overdådigt julemåltid med en buffet bestående af marineret sild, porresild, røget sild, rejer, gravad ørred, dampet sandart, hjemmerøget mørbrad, mørbradbøf, æbleflæsk, frikadeller, kødboller, glaseret hamburgerryg, lever, rullepølse, flæskesteg, risalamande, og flere slags oste. Dertil kom diverse øl og et mere end tilstrækkeligt udvalg af snaps.
Stemningen var som sædvanlig helt i top – en rigtig god optakt til julen.

hl


Tilbage til indhold | Retur til hoved menu