Gå til indhold

Hoved menu:

Medlemmernes fangster 2012

Fangst rapporter > Fangst rapporter 2012

Fangst rapporter sendes til michael@lystfiskerforeningen-neptun.dk

Første geddetur i 2012

Efter en uge med temperaturer over de 10 grader var vi to forhåbningsfulde lystfiskere, som drog af sted lørdag morgen 3/3 til Sydsjælland for at fiske gedder. Kl. 9 var vi på vandet og der blev diskuteret farvevalg på diverse jerkbaits. Vi har før haft held med brune busterjerks og vi valgte derfor begge to en wolfpack. Det er en flyder, som man kan fiske meget langsomt.
Vejret var helt perfekt og der går ikke mere end 10 minutter før den første forårsgedde sluger agnen og Morten Snoop håndlander en flot fisk på 5,2 kilo. Den får hurtigt friheden igen efter et flot foto. Virkelig en god start på dagen. Der går et par timer hvor vi fanger tre fisk omkring de to kilo. Men de virker lidt sløve i det. Vinden er jævn til hård, så vi beslutter os for at søge læ i den ene ende af søen. Et sted hvor vi aldrig har fanget noget. Fra kl. 11:30 og to timer frem rammer vi en hugperiode, som jeg sent vil glemme. Vi får det ene dobbelthug efter det andet. Og da vi sejler i land lyder statistikken på 18 gedder. Præcis 9 til hver. 3 stk. på over 5 kilo og resten mellem 2 og 3 kilo. Man må sige at geddesæsonen blev skudt i gang på bedste manér. Knæk og Bræk.’

Nicolai



Kystture i maj 2012


På et klubmøde 2/5, hvor vi vidste at det ville blive rigtig godt vejr dagen efter, besluttede de fremmødte at nu galt det om at komme en tur på kysten. Vi valgte at mødes ved Strandmøllekroen og det lykkedes med kort varsel at samle 9 mand til lidt hyggefiskeri om aftenen.
Vi havde hørt, at der skulle være godt med hornfisk i området men så mange blev det nu ikke til. Det lykkedes at hive 6 torsk og 2 hornfisk i land, plus nogle småtorsk, som blev sat ud igen.
Det havde været rigtig hyggeligt og det blev straks bestemt at prøve igen og vort onsdagsmøde i klublokalet 16/5 blev konverteret med endnu en kysttur ved Stranmøllekroen. Denne gang gik det lidt bedre med hornfiskene. Der blev landet 5 stk. plus en enkelt stegetorsk.
I den kommende sæson vil vi igen arrangere nogle ture på kysten.

hl

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu