Gå til indhold

Hoved menu:

Fladfisketur med Fyrholm

Fangst rapporter > Fangst rapporter 2018
FLADFISKETUR I OKTOBER

De fleste af os mødte op ved 6 tiden på Fyrholm i Helsingør. Det var dog godt nok et lidt beskedent fremmøde på en fladfisketur - 7 medlemmer fra Neptun samt 2 gæster (tidligere medlemmer af Nærum).
Hubert sejlede ud af Statshavnen præcis kl. 7 og styrede ned til den nordlige del af Disken hvor vi havde første stop. Der var der dog ingen fisk, så han sejlede lidt længere sydpå, hvor vi prøvede igen.
Hubert og medhjælperen Christian fortalte os at vi skulle fiske taklet ”aktivt” spinne det langsomt ind og jigge. Det hjalp lidt på fiskeriet, der dog dagen igennem var meget ”trægt”.
Til gengæld kunne vi ikke klage over vejret, 3 – 4 m/sek vind, 0,5 mil strøm og lidt tågedis. Det blev til 60 flade, overvejende rødspætter.
Andreas vandt dagens præmie da han landede en rødspætte på 640 gram. Det var en fin filetkniv doneret af SportDres. God tur, men langt fra så mange deltagere som der plejer at være på vore hidtil meget populære fladfisketure i efteråret.

hvk

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu