Gå til indhold

Hoved menu:

Buletur med Sværd

Fangst rapporter > Fangst rapporter 2015

Metrologerne fik for en gangs skyld ret


Der var dystre udsigter for vejret hele ugen før vor buletur med Sværd lørdag 7. februar. DMI forudsagde tæt på storm. Men der kom dog en lille opblødning da vi nåede fredag, med en forudsigelse om 5 til 8 m/s fra tidlig morgen og indtil kl. 10:30, hvorefter vinden ville tage kraftig til og ved middagstid nå op på 10 til 15 m/s med vindstød helt op til 20 m/s.
Med afgang 07:30 mente jeg at være tidlig på den da jeg troppede op kl. 05:50 men der måtte jeg revidere min opfattelse af hvad ”tidligt” er på en buletur med Sværd. Stort set hele pirkesiden var allerede optaget og havde det ikke været for at Leif havde holdt en plads til mig skulle jeg have fundet en plads på kastesiden. Leif er altid tidlig oppe. Han var kommet allerede et kvarter i fem – og han var ikke den første!! I øvrigt har jeg aldrig været på en buletur med så mange lystfiskere. Vi stod næsten som sild i en tønde og det var vanskeligt selv for de erfarne fiskere at undgå at linerne blev filtret ind i hinanden. Kraftig strøm gjorde selvfølgelig også sit til roderiet.
Vejret var helt fint og skipper Kim tog os et godt stykke nord for Helsingør. Vi var fremme ved kvart over otte tiden og fiskeriet gik fint i et par timer. Niels Elvig brillerede med, på sin første buletur, at tage en torsk på 4,1 kg., i første forsøg. Efter et par timer begyndte fangsterne at udeblive (med undtagelse af nogle småtorsk) og vinden begyndte at tage til. Kim vendte skuden sydover men allerede ved 10:30 tiden lidt nord for Helsingør havde vi en kraftig vind fra nordvest, som gjorde fiskeriet vanskeligt. Omkring kvart over elleve var det helt umuligt at fiske og ved halv tolv tiden satte Kim kursen mod havn. Det blev en våd tur hjemover og det viste sig, fornuftigt nok, at eftermiddagsturen blev aflyst. Det er ellers ikke noget der sker ret tit for turbådene på Øresund.
Selvom det kun blev til nogle få timers bulefiskeri fik alle fisk med hjem. Bent-Ole tog flest med 7 landede torsk men det var Niels Elvigs første torsk som blev den største. I alt fange 10 ”Neptunere” 31 torsk, hvoraf langt de fleste lå omkring de 3 kg. Vi havde nok forventet at fighte nogle tungere fisk.

hl

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu