Gå til indhold

Hoved menu:

Nytårs Turen

Fangst rapporter > Fangst rapporter 2018
Nytårstur med Skjold

Igen i år var nytårsturen lagt til den 28/12 – det er godt med traditioner og faste datoer, som man kan notere i sin kalender et helt år i forvejen. . I år var nytårsturen med 17 Neptunere booket med SKJOLD fra Helsingør. Men den verserende influenza reducerede antallet af fremmødte til 13.
Vejret var igen med os på nytårsturen med flot himmel og ringe vind. Kim satte kurs mod svensker-kysten lidt nord for Hven, hvor vi tilbragte det meste af turen.
Flere fangede de tilladte 5 torsk og næsten alle fik fisk med hjem – dog ikke de største af slagsen. I alt blev det til 31 torsk. Højst usædvanligt kom mesterfangere Henrik Klentz dog på 0-listen .
Turen var en stjernetur og præmien på en lækker Berkley Fisketaske for den største torsk gik til undertegnede med en ”kæmpe” på 2,6 kg. Flot torsk men størrelsesmæssigt ikke noget at prale af. Tak til SportDres som havde doneret den lækre Fisketaske.

hl

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu